Verden ser anderledes ud set fra Harboøre end den ser ud, når man befinder sig direkte i den. I Harboøre har vi har travlt med at være her og komme hinanden ved, det er vores indbyggede optik. Verden set herfra begynder, sådan nogenlunde, syd for Klinkby, i norden ved Agger når man stiger af færgen fra Thyborøn, i de ukendte lande på den anden side af Vesterhavet og den kan allerede mærkes, når man kører øst fra Lemvig til Struer. Da vi uden denne verden ikke kunne være dem vi er, må vi gøre den til vores egen, om vi vil eller ej. Og det, hvad ellers, gennem den optik vi har. Bloggen udforsker nogle af de billeder af verden, som for os giver mening set fra livets gang i Harboøre.
Jeg er begyndt at se anderledes på verden, og mit eget liv, da jeg flyttede til Harboøre i 2022. Det gælder Tyskland, mit hjemland, mit arbejdsliv som akademiker i Danmark, de forskellige steder her, hvor jeg boede, og også musikken, som jeg hørte og spillede siden mine teenageår. I denne blog vil jeg lægge ud med nogle eksempler, men det vigtigste er de kommentarer, jeg får af bloggens læsere. Jeg ser en blog som et fælles projekt.